Amanda, født 6 uger for tidligt - sutterefleks, vægtkurve og gylp
Efter at have haft veer i et døgns tid fødte jeg min datter Amanda d. 20. august 2001 på Roskilde Amtsygehus. Jeg havde først termin d. 1. oktober - så det var 6 uger for tidligt.....
Konsekvenserne var jeg ikke helt klar over. I følge de bøger jeg havde læst var hun jo stort set helt færdig og fin - der kunne være lidt med lungerne - men ellers...
Hun var også meget fin, men færdig var hun bestemt ikke. Ud over lungerne, manglede lige leveren, sutterefleksen, et kilo modstandskraft og så angsten for hvad der ellers kunne være !
For at få lov til at komme hjem, skulle Amanda være uden brug af hjælp, overvågning og selv kunne indtage al sin mælk selv.
En meget fustrerende periode - der endte med at blive på 16 dage - begyndte på hospitalets Neonatalafdeling. Det blev ikke mindre fustrerende af, at jeg i forvejen havde en datter på kun 13 måneder der hjemme. Jeg var derfor nød til at dele min tid mellem hospitalet og hjemmet, hvilket gav mig dårlig samvittighed over ikke rigtig at slå til nogen af stederne.
Min utålmodighed blev sat yderligere på prøve da Amanda ikke så ud til rigtigt at "ville vågne". Hun sov stort set alle døgnets 24 timer, Jeg måtte vække hende, når hun skulle pusles og det at sutte var derfor stort set en by i Rusland.... Selv midt i hendes første bad faldt hun i søvn !
Jeg fik at vide at sutterefleksen først rigtigt blev udviklet i uge 37, så jeg kunne ikke forvente at hun var klar før den tid. Der var endnu en uge til hun kom i uge 37 og hvis hun først skulle træne på at sutte der, kunne jeg godt se hvornår jeg ville komme hjem...... Jeg måtte finde en måde at speede processen lidt op.
Jeg fik fat i Kirsten, der tidligere havde behandlet min store pige for fordøjelsesproblemer. Kirsten kom på besøg på hospitalet - efter vi havde været indlagt i 13 dage - og gav Amanda en omgang zoneterapi. Hvordan hun kunne behandle de små fødder er mig stadig en gåde, men virkede gjorde det!
Amanda begyndte allerede dagen efter at sutte - først i det små, men i løbet af et døgn, så meget at jeg kunne komme hjem allerede 3 dage efter Kirstens besøg på hospitalet. Jeg - og ikke mindst min familie der hjemme - var lykkelig. Amanda fik endnu en behandling kort efter vi var kommet hjem og begyndte at tage godt på.
Desværre havde jeg meget hurtigt ikke nok mælk i brysterne og måtte give supplerende mælkeerstatning, hvilket er hårdt for fordøjelsen - specielt for en lille pige som endnu ikke burde havde forladt sin moders mave.
Amanda begyndt at gylpe meget. Så meget, at jeg ofte var nervøs for at halvdelen af den mælk hun havde så meget brug for, kom op igen. Endnu engang måtte jeg have fat i Kirsten. Hun sagde at hun kunne trykke lidt på "mave/mund" funktionen og på den måde påvirke "lukkemusklen" til maven.
Amanda kom endnu engang under kyndig fodbehandling og allerede dagen efter var der en meget tydelig forbedring.
Nu gylper hun kun det en "almindelig" baby gylper. Små og til tider mellemstore klatter, men ikke mere end hun beholder føde nok i sig til på sigt at blive en stor og stærk baby.
Venlig hilsen
Birgit Torngaard, Kellermanns Allé 5, 2680 Solrød Strand,5614 8454
Tvillingerne Anna og Sara, født 6 uger for tidligt - vægtkurve, forkølelser og immunforsvar
Anna og Sara er tvillinger. De er født i uge 34,5 og vejede h.h.v. 1720 g og 1515 g. Begge børn har altid været meget småt spisende og langsomt voksende. Pigerne er i dag 6 år.
Anna og Sara har jævnligt gået i behandling hos Kirsten igennem de sidste 3 år.Kirsten har med sit store personlige engagement og gode indlevelsesevne været en dejlig samarbejdspartner i et hårdt og sejt arbejde for at få
pigerne til at trives. Nogle gange har vi været hos Kirsten men måtte opgive at behandle den ene af pigerne fordi hun var for sensitiv netop den dag eller barnets humør ikke var til behandling. Kirstens imødekommenhed har dog gjort at vi hurtigt kunne få en ny tid til behandling, hvor barnet så har været meget samarbejdsvilligt.
Kirsten har givet zoneterapi med 2 til 4 ugers mellemrum i nogle perioder. Samtidig har vi suppleret med kinesiske dråber og flere vitaminer, som Kirsten har anbefalet til daglig brug. Zoneterapien og dråberne har øget begge børns appetit, så deres vækstkurve er brudt. De vokser hurtigere og tager mere på i vægt i dag end tidligere år. I behandlingsperioderne falder der en større ro over børnene og der er færre konflikter i hverdagen. De virker gladere og mere raske.
I dag elsker begge pigerne at komme ud og "få nusse tæerne" hos Kirsten. Jeg læser højt for begge børn, mens en af dem behandles. Derved føles tiden ikke lang for hverken det barn der "er på" eller den der venter. Kirsten og jeg taler så sammen dagen efter, omkring barnets almene tilstand samt den videre behandling. Derved opfatter pigerne ikke besøgene hos Kirsten som lægebesøg, men blot en god oplevelse i en travl hverdag.
Jeg er overbevist om at vores besøg hos Kirsten har holdt Anna og Saras imumforsvar ved lige, så de er kommet lettere igennem deres hårde start på livet. De har aldrig haft alvorlige sygdomsforløb. De har ikke fået penicillin siden vi startede hos Kirsten. Zoneterapein hos Kirsten er nu af op- og forebyggende karakter. Vi skal nu til at arbejde på en vinter uden for mange forkølelser, hvilket er svært at undgå i et almindeligt dansk institutionsliv. Samtidig vil Kirsten arbejde på at give kroppen så megen ro så børnene kan sove igennem samt komme ud over at sove med ble om natten.
Pernille Rømer Hansen, Møllehusene, Roskilde.
Tobias, født 12 uger for tidligt
– forstoppelse, mavekneb, skrigeture og immunforsvar
Tobias blev født ved en hurtig og - udover tidspunktet - ukompliceret fødsel den 23 juli 2002 nøjagtig 12 uger for tidligt (uge 28+0). Han vejede 1243 gram og var 40,5 cm. lang. Umiddelbart havde han det godt - efter omstændighederne - og skulle „kun“ have lidt hjælp til at trække vejret. Mor nåede kun at få lungemodning i 10 timer, så Tobias måtte i CPAP med det samme. Da mor havde en kraftig urinvejsinfektion fik Tobias også antibiotika i drop med det samme. Han havde dog ikke fået overført infektionen - heldigvis!
Da Tobias var knap 2 dage fik han store problemer med at trække vejret, og måtte tit stimuleres for ikke at glemme det helt. Der blev ringet efter en ambulance fra Rigshospitalet, som hentede vores lille dreng midt om natten og kørte væk med ham for fuld udrykning. På Riget fik han scannet hjernen, da de havde mistanke om at vejrtrækningsproblemerne kunne skyldes en hjerneblødning, men alt var ok. Man fandt dog ud af, at han havde et lille hul i hjertet, og inden for et døgn kom han i respirator, fik medicin for at lukke hullet i hjertet, fik blodtransfusion da hans blodprocent var meget lav, og blev lagt i lyskasse p.g.a. gulsot. Vores lille seje dreng nægtede dog at ligge i respirator, og kom derfor ud af den igen efter 1 1/2 døgn, og blev lagt i CPAP igen. Vi lå på Rigshospitalet ialt 16 dage. Disse dage var også meget hårde for mor og far, med både chokket over at have født for tidligt, og bekymringerne for om vi ville miste vores lille guldklump.
P.g.a. den intensive behandling blev Tobias sat på væskerestriktion, og tabte sig derfor ned til 1054 gram. Mor malkede ud og han fik derfor modermælk via sin sonde. Efterhånden som han blev større kunne mors mælkeproduktion dog ikke følge med, og vi måtte spæde op med modermælkserstatning og ammemælk. 10 dage før vi kom hjem måtte vi opgive amningen, og Tobias lærte derfor at drikke af sutteflaske. Mor malkede dog den mælk hun havde ud indtil Tobias var 4 måneder. Min største fortrydelse er, at jeg ikke allerede på dette tidspunkt havde haft kontakt til Kirsten og fået zoneterapi for at få gang i amningen, for så er jeg sikker på at chancen havde været større. Jeg har set det virke på andre.
Den 9 august 2002 blev Tobias overført til Roskilde Sygehus Han var da stabil, var oppe på sin fødselsvægt igen og hullet i hjertet havde næsten lukket sig. Nu skulle han „bare“ vokse sig stor og lære at spise selv, inden han kunne komme hjem. Udover en stafylokok infektion som krævede antibiotika i drop i 5 dage slap han for at få yderligere infektioner. Han lå i CPAP i alt 48 dage. Denne tid var fyldt af mange op og nedture, da han blev ved med at lave mange pulsfald (bradykadier), og hver gang vi troede han var ved at være ovre det, så gik det ned ad bakke igen. Til sidst kom han dog ud af al overvågning, og så kunne vi se lyset i tunnellen.
Under hele forløbet sad vi flere timer om dagen, så tit det kunne lade sig gøre, med Tobias på maven og hyggede. Vi tror selv på at det er en del af grunden til at han er sådan en tryg og glad dreng i dag.
Den 2 oktober 2002 kunne vi endelig tage vores guldklump med hjem efter 10 uger og 1 dag på diverse sygehuse. Tobias vejede da 3145 gram og var 49 cm. lang. Der var da stadig 2 uger til han skulle have været født. Han var da blevet dygtig til både at trække vejret og spise selv.
Allerede da vi blev udskrevet havde Tobias lidt problemer med sin afføring. Der kunne gå op til 6 dage imellem, og lægerne kunne ikke finde nogen umiddelbar grund hertil.
Tobias var urolig og havde lange skrigeture især om aftenen.
Da vi havde være hjemme i ca. en måned følte vi, at vi måtte gøre noget. Derfor ringede vi til Kirsten. Han kom i behandling med zoneterapi og børneurterne ”Grow and thrive” , og allerede efter et par gange begyndte det at virke. Han fik mere regelmæssig afføring, blev mere rolig og virkede ikke til at have så ondt mere. Desuden fik han en lidt bedre appetit. Da vi havde været hjemme i to måneder fik han pludselig en lille nedtur, hvor han græd fuldstændig utrøsteligt i en hel uge uden vi vidste hvorfor, vi havde ham dog ”mistænkt” for, at det stadig var maven det var galt med. Kirsten trådte straks til med en akut tid, og efter et par intense behandlinger var julen reddet, og vores søn var igen vores lille nemme baby.
Efter vi havde fået styr på maven blev vi ved med at gå hos Kirsten ca. hver 3 uge, dels for at holde styr på maven, og dels for at styrke hans immunforsvar. Vi fortsatte med børneurterne Grow and Thrive, og hvis han havde den mindste tendens til forkølelse gav vi ham også nogle andre børneurter ”Windbreaker” . Han klarede sig i gennem sin første vinter uden at blive ramt af virus, og er i det hele taget en stærk lille gut.
Vi fortsatte med at give Tobias zoneterapi indtil han var et år gammel, og skulle til at starte i dagpleje. 14 mdr. gammel er Tobias en fantastisk glad, livlig og tryg lille dreng. Han mosler rundt på gulvet og kan nu næsten gå! Han spiser helt som os andre og har i det hele taget ikke nogen problemer med at spise – eller komme af med det igen. Han er meget åben overfor verden, griner til alle folk og elsker at være blandt andre børn, og i det hele taget at være hvor der sker noget. Han har klaret starten i dagplejen godt, har været lidt forkølet som alle andre børn, men ellers ingen problemer. Vi giver ham lidt zoneterapi inden virus sæsonen starter for at styrke hans immunforsvar. Han får også kinesiske urtedråber som er meget effektive til at styrke immunforsvaret.
Tobias har gjort alle vores bekymringer overflødige, og har udviklet sig til det lille mirakel vi ikke turde tro på i de varme sommerdage i 2002. Vi er ikke i tvivl om at zoneterapien, og Kirstens kærlige omsorg, har været med til at styrke ham, og klare sig så godt igennem hans første svære år. Det var tydeligt at han nød behandlingerne, som om han godt vidste at det var godt for ham! Vi kan kun anbefale andre forældre til præmature børn, eller børn med maveproblemer eller lavt immunforsvar at prøve nogle behandlinger.
Hvis nogen har spørgsmål til vores forløb skal i være velkomne til at ringe til os, få evt. nummeret fra Kirsten.
De kærligste hilsen Tobias, Helle & Anders Bülow-Kornerup
Freya, 2 ½ mdr.
– maveuro, søvnproblemer og øjenbetændelse
Freya blev født d. 13/9-02 på Roskilde Sygehus – to dage over termin, så alt var ganske normalt. Og hun blev født uden større dramatik – uden brug af medikamenter m.v. Jeg har ammet Freya 100% til hun var ca. 10 mdr. og hun startede så småt med ris/majsgrød fra 4 ½ mdr.
Men de første to måneder led Freya frygteligt under, at hun havde besvær med for megen luft i maven og besvær med at komme af med afføringen. Hendes afføring var ofte med meget sejt slim. Hun havde mange smerter, og sov generelt utroligt dårligt døgnet igennem.
Efter at have læst Kirstens annonce i lokalavisen, tog jeg kontakt til hende. I løbet af en kort periode i behandling hos Kirsten, fik Freya det synligt bedre. Hun sov bedre og havde nu næsten ingen smerter ved afføringen mere. Sideløbende med zoneterapibehandlingen fik Freya nogle børneurter som styrker mavens funktioner.
Efter et par måneder var Freya kommet sig så meget, at hun nu kun fik behandling en gang hver 4. uge.
I den mellemliggende periode støder en meget svær øjenbetændelse til på Freyas venstre øje. Jeg kontakter lægen, som blot giver hende nogen øjendråber. Efter en uges tid er der ingen bedring, og lægen udskriver nogle andre og stærkere øjendråber. Dette virker heller ikke og betændelsen står på en måneds tid. Da der jo ikke sker nogen former for fremskridt i behandlingen, kontakter jeg Kirsten.
Hun giver Freya en enkelt zoneterapibehandling, og næste dag var betændelsen forsvundet som dug fra solen.
Jeg fortalte min læge om Kirstens mirakelbehandling, men lægen lød meget mistroisk i den anden ende. Øjenbetændelsen er siden ikke dukket op igen, og Freya stortrives nu med sin mave og har absolut ingen problemer mere.
Jeg kan varmt anbefale at gå i behandling hos Kirsten, også selv om man synes, det er små bagateller, som læger ikke ser sig i stand til at løse eller regner for noget problem. Jeg er overbevidst om, at vi har sparet mange urolige og ubehagelige stunder for Freya.
Med venlig hilsen
Gitte Pedersen (mor til Freya)
Jyllinge
Frederik 13 mdr. - Mavevirus, opkastninger og søvnproblemer
Vores 13 måneder gamle søn Frederik havde i lang tid haft det skidt. Efter en omgang skoldkopper efterfulgt af nældefeber ville han i 4-5 uger ikke spise noget. Han havde ellers altid forbløffet folk med så meget han kunne spise, men nu kunne vi kun få ½ banan eller en lille yoghurt i ham – udover hans aftenvælling. Hans afføring var enten meget hård eller meget tynd, og der kunne gå mange dage imellem. Han blev mere og mere utidig og urolig. Peb meget og vågnede flere gange om natten og var ulykkelig (han havde ellers mere eller mindre sovet igennem siden han var 5 uger). I hans højre øje opstod en mærkelig gul væske. Det værste var dog, at han kastede op ca. hver 3. dag, og det varede 4-5 timer. Det næste døgns tid efter sådan en opkast-tur havde han det rimeligt (spiste dog stadig ikke noget) men blev mere og mere utidig og ulykkelig for hver dag der gik.
Vi var flere gange til lægen og lægevagten, som hver gang sagde, at det var en mavevirus, og at det ville gå over af sig selv. Til sidst kunne jeg dog ikke længere holde ud at skulle vente på, at det skulle gå over af sig selv, og blev mere og mere bekymret over at se min lille dreng blive tyndere og tyndere og ikke mindst mere og mere sløv. Derfor besluttede jeg, at tage ham op til Kirsten til zoneterapi.
Efter første behandling var han meget træt og sov meget, og øjet løb endnu mere, men allerede ved aftensmaden samme dag spiste han et stort stykke kyllingebryst. Næste dag spiste han en stor portion havregrød, 1 stor skive rugbrød, 1 æble, 3-4 kiks og 3 portioner spaghettiskødsauce, og øjet var igen normalt. Og sådan fortsatte det de næste mange dage. Vi kunne med det samme mærke, at han havde meget mere energi, grinte meget, kunne igen sidde og lege selv, sov igennem og hans afføring blev igen daglig og mere normal (kartoffelmosagtigt). Selv pædagogerne i vuggestuen fortalte, at de kunne mærke stor forskel, at han igen havde fået glimt i øjet, og at de syntes, at han var blevet sig selv igen – en glad og rolig dreng.
Efter en uges tid kunne vi dog mærke, at han igen begyndte at blive lidt urolig, og øjet begyndte igen at løbe. Han fik derfor endnu en behandling. Også denne gang sov han meget umiddelbart efter, men blev igen meget mere glad og rolig. Og appetitten har ikke fejlet noget siden.
Kirsten anbefalede os ikke at give ham banan og mælkeprodukter så som mælk, yoghurt, ost, vælling osv. Derfor stoppede vi med det med det samme og giver ham i stedet risdrik, sojadrik og havregrød lavet på vand. Det er han mægtig glad for og virker ikke, som om han savner mælkeprodukterne.
Vi har tidligere haft stor glæde af zoneterapien. Da Frederik var 4 uger gammel fik han nogle voldsomme skrigeture og det virkede som om, han havde mange mavesmerter. De kom hver eneste dag og startede og sluttede på næsten samme tidspunkt. Også her løb der en gul væske i hans øje. Efter at have været hos lægen og fået diagnosen kolik anbefalede vores sundhedssygeplejerske os zoneterapi. Vi tog derfor op til Kirsten og kunne også den gang mærke stor forskel allerede efter første behandling. Frederik sov mere eller mindre resten af dagen den dag men havde ingen skrigeture. Efter et par dage tog det dog mere og mere til, og vi tog til endnu en behandling. Skrigeturene aftog mere og mere for hver behandling (det samme gjorde væsken i øjet), og efter 4 behandlinger var de helt væk. Frederik var igen en glad og rolig dreng!
Pia Morild, Brøndby
Oliver født 13 uger for tidligt
mave/tarmproblemer, sarte lunger, immunforsvar, appetit og trivsel
Oliver blev født den 8. september 2002 ved en naturlig fødsel i 26. graviditetsuge. Han vejede ved fødslen 950 g og var 34 cm lang. Oliver kom til verden så urimeligt meget for tidligt p.g.a. en streptokokinfektioner i livmoderen som forårsagede en moderkageløsning.
I 3 måneder var vi på hospitalet – hvor det gik op og ned – og i starten af december 2002 kunne vi forlade hospitalet med en rask dreng. Det eneste, som Oliver tog med sig hjem, var en meget træg mave, som kunne betyde afføring max hver 5. dag og ekstremt sarte lunger. Efter måneders mave/tarmmassage og cykling, som hjalp en anelse, opsøgte vi en zoneterapeut, som behandlede ham for maveproblemerne og det hjalp en del.
Det første års tid, hvor jeg passede Oliver selv herhjemme, var han næsten ikke syg, men vi tog også ekstremt hensyn til ham og hans sarte lunger.
Tiden for at Oliver skulle begynde i dagpleje i februar 2003 nærmede sig imidlertid med hast, og efter et besøg på Kirstens hjemmeside, ja så var jeg ikke i tvivl om, at vi havde brug for Kirsten, for at holde Oliver frisk. Hans immunforsvar var ikke særlig godt og der skulle ikke meget til før han fik rallen med slim i lungerne og hosteanfald. Maven var blevet en del bedre, men ikke helt god, og vi var nødt til at give ham afføringsmidlet lactolose ind imellem. Desuden havde Oliver endnu ikke lært at gå.
Oliver startede hos Kirsten i december 2002 og er kommet hos Kirsten ca. 1 gang om måneden siden da. Kirsten giver Oliver zoneterapi i 20-25 minutter pr. gang. Oliver nyder at blive nusset under fødderne – og det er hans mest rolige og afslappede stunder. Kirsten og han har virkelig kemi sammen – Kirsten nusser og Oliver slapper helt af J. Kirsten har en stille og rolig væremåde og med den indgangsvinkel til Oliver, ingen tvivl om, at han føler sig tryg i hendes hænder.
Nu har Oliver jo gået hos Kirsten et stykke tid og han var den eneste i dagplejen, som kom igennem vinteren uden forkølelser. Efter behandlingerne har vi tydeligt kunnet mærke en forskel på Olivers appetit og generelt har han en bedre trivsel samt mere overskud som et præmatur barn har så rigeligt brug for.
I foråret var han meget forkølet en enkelt gang og i sommer fik han lungebetændelse, som kan tilskrives en bakterie og sikkert også den noget våde sommer, men ellers ja så har vi ikke været plaget af sygdom.
Oliver får kinesiske børneurter hver dag. En slags for at gro og trives og en anden slags for immunforsvaret og vi er ikke i tvivl om, at de sammen med Kirstens zoneterapi, har gjort Oliver stærkere og sundere, så Kirsten skal nok regne med vores månedlige besøg i lang tid fremover.
Oliver bliver to år om en 3 uger og er en stor dreng på 13 kg.
Nina Tingleff, Solrød Strand
